FortidsmindeBlog

FortidsmindeBlog

FortidsMindeBlog fra Museerne Vordingborg

Velkommen til vort lille bulletinboard fra fortiden. Her kan du finde ugentlige beretninger fra arbejdet i felten.

Hvis du har input, spørgsmål eller tips - er du velkommen til at kontakte os.
For at skrive kommentarer skal du indtaste dit navn eller alias samt afskrive den automatiske genererede kode.

God fornøjelse!

FortidsmindeBlog genopstår

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Mon, September 30, 2013 14:10:24
FortidsmindeBloggen genopstår. Følg fortidsminderne her og på museets facebookside www.facebook.com/MuseumSydostdanmark.


I 17-1800-tallet brugte landmænd rød fluesvamp blandet med mælk og honning/sukker til at slå fluer i laden ihjel med. Vi ved ikke om de neolitiske landmænd også brugte rød fluesvamp til det samme formål, da der er oftest kun er bevaret spor efter det nederste af bygningernes stolper. Heldigvis byggede de dengang deres grave meget omhyggeligt med store sten (storstensgrave=megalitter) så der i dag er omkring 500 jættestuer og ca. 2300 dysser bevaret i Danmark - dengang for ca. 5000 år siden kan der have været omkring 28 000.
Mere om dysser og jættestuer på Nationalmuseets hjemmeside: http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/bondestenalderen-4000-fkr-1700-fkr/langhoeje-dysser-og-jaettestuer/grave-af-sten/

Mere om rød fluesvamp på Naturbasen og Naturhistorisk Museums side:
http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2066









  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post24

Broskovvejen

Blogs på Museerne.dkPosted by Jonas Christensen Thu, September 17, 2009 08:58:21

Broskovvejen har været temmelig overgroet de sidste par år, men nu er vejen blevet afrenset og man kan atter se det imponerende anlæg.

Vejen er 70 meter lang og krydser Hulebæk ådal nær Gammel Tappernøje ved Præstø Fjord.

Broskovvejen er anlagt i yngre romersk jernalder, omkring 200-400 e.Kr. Den er opbygget af flade sten, der er passet nøje sammen, og med en række af højere kantsten på begge sider. I den nordlige ende ses en sænkning i vejen, hvorigennem åen har strømmet.
Den omhyggelige konstruktion efterligner romersk vejbyggeri, og Broskovvejen er uden tvivl Nordens flotteste oldtidsvej!

I middelalderen er der atter anlagt en vej over ådalen, men denne gang af mindre og noget mere lemfældigt anbragte sten.

I Storkeskoven mod nord kan man stadig se flere hulveje, hvor trafikken er blevet ledt op over bakken. Før i tiden var veje ikke en lige linie, men brede færdselskorridorer gennem landskabet med flere forløb.

De tidligste stenveje stammer fra den tidlige jernalder (fra 500 f.Kr.), men de er mere uregelmæssige og ujævne end Broskovvejen. Veje opbygget af ris, grene eller sveller kendes dog helt tilbage fra bondestenalder og bronzealder.
Datidens vogne var imidlertid ikke konstrueret til at køre på sten, så Broskovvejen og de andre stenveje har formentlig været tildækket med sand eller grene.

Samtidig med anlæggelsen af Broskovvejen ses et omfattende vejbyggeri på Stevns, hvor der anlægges og udbygges flere veje over Tryggevælde Å.
Både disse veje og Broskovvejen kan dermed sættes i forbindelse med Himlingøje gravpladsen og Nordens vigtigste magtcenter i denne periode. Fyrstedynastiet i Himlingøje kontrollerede forbindelserne til resten af Norden og til Romerriget mod syd, og trafikken til og fra Stevns var derfor utrolig vigtig.

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post23

Store forandringer i tilsynet

Blogs på Museerne.dkPosted by Jonas Christensen Wed, June 10, 2009 14:15:44

Efter at have kørt i mere end et år kommer der i løbet af sommeren 2009 til at ske store forandringer i tilsynet med de fredede fortidsminder.

Vi har desværre måtte sige farvel til Birgitte Fløe Jensen, der har gjort et fantastisk arbejde med at få tilsynet op at stå. Birgitte har beskrevet nogle af sine mange oplevelser her på bloggen.

Derudover er Kulturarvsstyrelsen i gang med en større revision af hele tilsynet, hvilket blandt andet resulterer i et helt nyt tilsynssystem og en sammenlægning af 2 landsdækkende registre for fortidsminder.

Tilsynet vil dog fortsætte på Stevns i løbet af sommeren og efteråret.

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post22

Prøv selv - udsigten fra Gåsetårnet

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Fri, March 20, 2009 09:20:36

Gåsetårnet er Danmarks første fredede fortidsminde. Det blev det d. 24. december i 1808, da enken efter Amtsforvalter Rejersen gav tårnet til det offentliges ”Nytte, Brug og Eie”. Gåsetårnet er det eneste bevarede af de i alt 9 tårne og 12 halvtårne, der var på Valdemar Atterdags borg. Tårnet blev sat i stand i 1821-22 og derefter åbnet for besøgende. Både på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside og på Museerne.dks kan man se mere om både Gåsetårnet og borgene i Vordingborg. Eller man kan komme og se det imponerende tårn og den flotte udsigt, der er fra tårnet og ikke mindst den forgyldte Gås øverst oppe.

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post21

Ore-stenen i Tybjerg skov

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Mon, March 09, 2009 14:14:52

Ore-stenen er en fredet sagnsten. Den over 2,5 m høje østlige side af stenen er lodret, og i den er indhugget initialer og årstal over ejere af Tybjerggård fra 1291 frem til nu.

Der knytter sig en del sagn til denne sten bl.a. en troldheks smed stenen fra et klokketårn; en trold ved Averisi har kastet den efter Tybjerg kirketårn, men stenen kom for langt; en trold ved Lidemark har kastet stenen mod Herlufmagle Kirke, men stenen kom for langt; kæmpen i Tybjerg ragede uklar med sin kollega i Herlufmagle og smed den store sten efter ham, men den faldt i skoven. Han blev da så rasende over forbieren, at han døde af det, og det samme skulle ske for enhver, der skader stenen; karle og piger fra egnen har engang haft dans og lystighed på stenen; og sidst at stenen er kastet af en trold i Østerskov ved Glumsø efter Tybjerg Kirke. Man kan sige om fortidens trolde og hekse, at selvom de havde styrken til at kaste med store sten, så var det sjældent, at de kastede så præcist, at de faktisk ramte det, de sigtede efter.

Stenen står ved en skovsti mellem to bakker, og der er offentlig adgang til skoven.

Sagn = kort mundtlig (og senere nedskrevet) beretning om en begivenhed som siges at have fundet sted engang.

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post20

Usynlige fortidsminder i byen

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Mon, February 16, 2009 13:41:33

I flere købstæder findes der fredede fortidsminder under overfladen. For eksempel i Næstved bymidte, hvor både Sortebrødreog Gråbrødre klostrene er fredet, og usynlige... (fotos nederst tv og nederst th) Fredningen dækker det, der er bevaret af klostrene. Da begge klostre blev revet ned i løbet af 1500-1600-tallet, gælder fredningen alt det arkæologiske materiale, der er bevaret under jorden, såsom fundamentrester, gulve og afffaldshuller osv. Det samme gælder de bevarede dele af Thuesens badstue (foto øverst th). Ved badstuen er der sat en stensætning over jorden, så man kan se hvor resterne af badstuen ligger under jorden. Ved Birgittinerklosteret i Maribo er der både de synlige ruinrester over jorden, og dele af klosteret, der ligger under overfladen bl.a. den nordlige del af klosteret, der ligger under baghaverne til nogle af husene i Klostergade (foto øverst tv). Nedenfor ses græsplænen foran DR Regionalen Næstved på Åderupvej. Under græsset er der bevaret rester af den middeladerlige Sct. Jørgensgård og kirke.

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post19

Børn, kvæg og fredningssten

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Mon, February 02, 2009 11:02:40

En feriegæst fra Tyskland kontaktede museet for nogle uger siden. Familien havde på deres sommerferie på Møn undret sig over, hvad det var for nogle sten med indhugget kongekrone og bogstaver, der stod på gravhøjene (foto fra dysse ved Højbjerg Overdrev 3 km NØ for Fuglebjerg). FM står for Fortidsminde og stenene som den der ses på billedet er sat op før 1937. Før 1937 skete fredning af fortidsminder på frivillig basis. Aftalen om fredning lavedes med lodsejeren og både godsejere og bønder var gerne villige til at få fredet fortidsminder. Ofte kan en FM-sten være sat på siden af gravhøjen og pga tyngdekraften og de ca. 80 år, der er gået, kan det ske, at FM-stenen begynder at hælde udad.

Steen, der fører tilsyn med de fredede fortidsminder for Sydvestjyske Museer, havde været ude i en børnehave for at tilse en gravhøj, der lå på børnehavens matrikel og et af børnene havde forklaret ham, at hun absolut mente, at der lå en konge begravet i højen – det kunne man jo se når der var en krone på stenen… Imens kunne Steen konstatere, at børn kan forårsage næsten lige så meget (ulovlig) slitage på en høj som kvæg kan… På fotoet nedenfor kan det ses hvor meget slitage kvæg kan forårsage på en gravhøj.

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post18

Sådan omtrent ser det ud

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Thu, January 08, 2009 09:19:38

Sådan cirka ser det ud, når der bliver ført tilsyn med de fredede fortidsminder. På fotoet er fortidsmindet ved at blive målt op med computeren, der har indbygget GPS-funktion. Derudover bliver fortidsmindet dokumentet med oversigtsfoto og detailfotos ligesom eventuelle overtrædelser af Museumsloven også bliver noteret og fotograferet. I computeren findes desuden et topografisk kort i målestoksforholdet 1:25.000, et historisk kort (opmålt 1842-1899), luftfotos samt andre nødvendige oplysninger såsom fredningsteksten. Fredningsteksten beskriver hvilken type fortidsminde, der er fredet, fortidsmindets dimensioner og hvis det har særlige karakteristika. En gravhøj fra bronzealderen kan fx være beskrevet som værende 1,5 m høj, 12 m i diameter, med 4 bevarede randsten mod nordvest og en mindre nedgravning på 1x1x0,5m på den sydlig del af højfoden. Den imponerende dysse på fotoet har følgende stednr. 050203 sbnr. 6. Dertil har dyssen et fredningsnummer, der sammen med andre oplysninger om dyssen kan ses ved at klikke på linket til Kulturarvsstyrelsens database Fund og Fortidsminder. Dyssen ligger ved Bårse på Sydsjælland.

Blog Image

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post17

Grenkast og dyssedans

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Fri, December 19, 2008 10:41:54

Blog Image

Der findes ikke mange fredede fortidsminder, der stadig er fungerende i en oprindelig forstand. Men et af dem findes i Nordjylland og er grenkastet i Slotved skov, der ligger knap 10 km øst for Hjørring. Ifølge sagnet blev en kræmmer overfaldet, bestjålet og slået ihjel på stedet. Et grenkast fungerer således, at når man passerer et sted som fx grenkastet i Slotved skov, så skal man huske at kaste en gren på bunken, for hvis man ikke kaster en gren på, så vil den dødes sjæl kunne forfølge én.

Fra grenkast til nisser... Ifølge mange sagn husede både elvere, nisser, trolde og kæmper i høje og storstensgrave. Der var også engang, hvor man mente, at storstensgrave såsom fx dysser var blevet bygget af kæmper. Der findes mange historier om høje, der stod på gloende pæle ved kristne højtider. Rundt om i landet findes utallige beretninger om trolde, der har kastet store sten bl.a. den fredede Svantesten i Klinteskoven, der skulle være kastet mod Magleby kirke af troldkvinden Svantese, fordi hun var træt af at høre på kirkeklokkens ringen. Linket til Vejen Kunstmuseums Troldekort viser en oversigt over steder i landet, hvortil der er knyttet troldehistorier.

De bedste julehilsener fra FortidsmindeBloggen. Blog Image

Tak til Lone Andersen, Nordjyllands Historiske Museum, for fotoet af grenkastet og tak til Katrine Lewinsky Moestrup, Holstebro Museum, for billedet med dyssen og de dansende nisser.

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post16

Hvad hedder den?

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Tue, November 25, 2008 14:13:31

Blog Image

Der er de storslåede, de kongelige, de uhyggelige, de sjove og flest af dem, der ikke hedder noget, men bare har ligget der i flere tusind år. Maglehøj er der flere høje, der kaldes, og de er som regel store idet ordet magle i ældre dansk havde betydningen stor. Ved Urne ligger den 5m høje Maglehøj, der også var også kendt som Guldhøj i 1876. Blandt de kongelige findes Kong Asgers høj på Vestmøn og på Lolland ligger både Kong Svends høj og Kong Knuds høj (se også blog post 12). Ved Tybjerglille kan man besøge Galgebakken - hvis man tør… En langdysse ved Næsby hed førhen Tovetittehøj, men nu kaldes den bare Tovetit. Tovetit er den langdysse, der er gemt under træerne på fotoet. Spegedynen er et voldsted fra middelalderen; det var Gisselfeld før det nuværende Gisselfeld blev opført. Petershøj ligger tilfældigvis lige ved Petershøjvej i Hjelmsølille bakker. På Mont Blanc i Næsbyholm storskov ligger der 20 gravhøje. Ved Syvhøje i Viemoseskoven er der faktisk 11 fredede fortidsminder, hvoraf den ene er en 30 m lang langdysse. Der er mange flere fortidsminder, der har deres eget navn… Kræmmerhøj, Assenhøj, Rynkebjerg, Storkebjerg, Langhøj… Derudover findes der kaldenavne for steder, der ikke har et officielt stednavn såsom fx Bilka-dyssen.

Om stednavne i Danmark se fx Bent Jørgensens Stednavneordbog fra 1994.

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post15

De andre tilsynsmuseer

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Mon, November 17, 2008 15:19:00

Blog Image

Kortet fra Kulturarvsstyrelsens hjemmeside viser de 10 museer, der fører tilsyn med fredede fortidsminder for Kulturarvsstyrelsen. Hvis du vil se museernes hjemmesider og hvad de ellers laver, kan du klikke på disse links:

Kroppedal Museum for Astronomi, Nyere tid, Arkæologi

Roskilde Museum

Odense Bys Museer

Museum Sønderjylland

Esbjerg Museum

Holstebro Museum

Moesgård Museum

Museet for Thy og Vester Hanherred

Nordjylland Historiske Museum

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post14

Langdysse, praktikant og marksystemer

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Thu, October 30, 2008 12:40:21

Blog Image

På fotoet ovenfor ses Stefanie fra Sydvestfyns Efterskole. Stefanie har været i erhvervspraktik i arkæologien på Museerne.dk i denne uge. En af dagene var hun med ude og se, hvordan museet udfører tilsyn med de fredede fortidsminder. Langhøjen til venstre i billedet ligger ca. en halv km vest for landsbyen Tystryp ved Tystrup sø. Langdyssen er en af de mange storstensgrave - langhøje, dysser og jættestuer, der ligger i området omkring Tystrup-Bavelse søerne. Den imponerende 124 m lange Kellerød-dysse ligger også i dette område, knap 1,5 km vest for langdyssen ovenfor. I den indgår ikke mindre end 125 store randsten. Man kan se Kellerød-dyssen fra Brunemosevej (link: http://www.dkconline.dk/wincgi/dkc.exe?Function=GetLokalitet&Systemnr=112136).

I et tidligere blog-indlæg lovede jeg at skrive om der stadig kunne findes spor af de forhistoriske marksystemer i den nordlige del af Næsbyholm storskov. Der findes stadig tydelige spor af disse marksystemer, der formentlig daterer fra jernalderen. Da marksystemerne nu ligger i skov, er de ikke så lette at få øje på, så her er i stedet et foto af nogle marksystemer af samme type fra grevskabet Wiltshire i England. Blog Image

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post13

Hvad ville der ske hvis fortidsminderne forsvandt?

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Tue, October 21, 2008 11:37:15

Blog Image

Når der er mulighed for at frede fortidsminder er det på baggrund af en politisk beslutning, dvs. loven. Hvis der ikke fandtes en Museumslov, der bl.a. har paragraffer til beskyttelse af fortidsminderne, hvad ville der så ske med fortidsminderne? Hvor mange fortidsminder ville der være bevaret i landskabet? Måske ikke ret mange, og hvordan ville man så opleve landskabet uden disse spor fra fortiden?

Nogle fortidsminder ligger forholdsvis ubemærkede hen. En jættestue på en mark gav billedhuggeren Thomas Kadziola idéen til at usynliggøre jættestuen Kong Knuds høj i 2007. Muligvis kunne dette fortidsminde synliggøres mere ved at blive usynliggjort? Usynliggørelsen varede i nogle dage og kan derfor ikke ses nu (!), men jættestuen Kong Knuds høj ligger stadig på marken ca. 1 km nordøst for Horslunde på Lolland.

Link til jættestuen på Kulturarvsstyrelsen internetside Fund og Fortidsminder: http://www.dkconline.dk/wincgi/dkc.exe?Function=GetLokalitet&Systemnr=3613.

Thomas Kadziola har venligst givet tilladelse til at bruge det viste foto af hans værk.

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post12

Eftersårssol

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Fri, October 10, 2008 10:19:16

Blog Image

En hel dag i stegende varme? Eller i regn og vind? Vejret veksler. Men når efterårssolen skinner og landskabet er fuldt af efterårsfarver, så er tilsynet med de fredede fortidsminder jo nærmest det bedste job, der findes. Hvad enten vejret arter sig godt eller ej, så kan tilsynet kun gøres der hvor fortidsminderne er: ude i landskabet. En af min kollegaer har berettet om de ocular observationer man bl.a. gjorde for hundrede år siden, dvs. ved hjælp af en kikkert kunne man jo sagtens tilse en dysse på en anden bakke end den man stod på… Ved tilsynet i 2008 bliver alle fredede fortidsminder både opmålt med GPS og fotograferet, så kikkertmetoden duer ikke længere! Uanset vejret så er proviant nødvendigt, og da en del af de fredede fortidsminder ligger i skove, så kan middagspausen en solskinsdag godt ligne en skovtur. Bemærk det velbevarede stendige i baggrunden.

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post11

Mere om nye og gamle

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Wed, October 01, 2008 14:16:41

Blog ImageMange af de fredede fortidsminder ligger i skove, hvor de ikke er så nemme at få øje på som de fortidsminder, der ligger på marker. Der er offentlig adgang til de fleste skove i landet. I mange privatejede skove må man færdes på skovvejene, men ikke bevæge sig ind i skoven, hvorfor man i skovene må nyde de fortidsminder, der kan ses fra skovvejene. Nogle fortidsminder kan være lidt svære at få øje på fx gamle diger og marksystemer og mindre høje. Med kun 8 m i diameter og 0,5 m i højden er den lille gravhøj på billedet ikke så let at få øje på under det høje græs.

Den også i fredningssammenhæng flittige Viggo Nielsen besøgte, undersøgte og beskrev mange fortidsminder i hele landet, og også en del i Næstved kommunes område. Bl.a. har han for ca. 25 år siden beskrevet forhistoriske marksystemer - eller oltidsagre som de også kan kaldes - i en skov tilhørende Næsbyholm slot. Tilsynet med de fredede fortidsminder vil forsøge at genfinde de oldstidsagre, som Viggo Nielsen har beskrevet, og evt. indstille dem til fredning. Læs nærmere i bloggen i løbet af efteråret. Kender du til et fortidsminde, der ikke er registreret eller fredet, så er du meget velkommen til at kontakte Museet, så undersøger vi det nærmere.

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post10

Fredning og overtrædelser af Museumsloven

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Fri, September 05, 2008 11:14:44

Blog ImageEt af formålene med denne blog er at oplyse om Museerne.dks arbejde med tilsynet med de fredede fortidsminder. I forbindelse med tilsynet bliver der også registreret evt. overtrædelser af Museumsloven. Hovedformålet med fredning af fortidsminder er at bevare fortidsminderne. Fortidsminder, der er bevaret i landskabet, kan opleves som levn fra fortiden nu og i fremtiden samt muliggøre forskning. Derfor er der i Museumsloven udformet skrappe paragraffer i forhold til de fredede fortidsminder. Dvs. der er mange ting, man ikke må foretage sig på og ved fredede fortidsminder. I skove er nogle af de mest almindelige overtrædelser af Museumsloven tilplantning og deponering af afsavede grene. På fotoet ovenfor ses en gravhøj i en skov, hvor der er tilplantning på højen og indenfor 2 m fra højfoden, hvilket klart er overtrædelser af Museumsloven. Ifølge Museumsloven er det bl.a. ikke tilladt at plante på eller indenfor 2 m fra et fredet fortidsminde eller at deponere materiale – det være sig naturligt ”affald” som grene eller affald såsom skrald. I det åbne land er en af de mest almindelige overtrædelser af Museumsloven, at der bliver jordbehandlet for tæt på fortidsmindet, dvs. under 2 m fra fx foden af en jættestue. Der findes dog også mange steder, hvor der ikke sker overtrædelser af Museumsloven.

Link til Kulturarvsstyrelsens side om Museumsloven http://www.kulturarv.dk/forvaltning/love/museumslov.jsp

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post9

Folk og fortidsminder

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Wed, August 20, 2008 10:00:50

Blog ImageMuseet får jævnligt henvendelser vedrørende fredede fortidsminder. Nogle er interesserede i at finde ud af hvilke fortidsminder, der kan være på deres grund eller i deres lokalområde. Andre henvender sig på fortidsmindernes vegne, hvor et fredet fortidsminde trænger til pleje i form af fx træfældning eller til restaurering som fx en jættestue, der kan være sammenskreden. Andre igen fordi de mener at have fundet nye fortidsminder. Museet svarer gerne på henvendelser og foretager hvis det er relevant en besigtigelse på stedet. På baggrund af henvendelser til Museet er der i løbet af sommeren blevet registreret 8 "nye" gravhøje og en "ny" skåltegnssten med 90 skåltegn i Viemose skov. Stenen blev opdaget af Jørgen Chr. Lei i foråret 2008. Fotoet og den midlertidige opmaling af skåltegnene er foretaget af Henning Prøhl fra GYPAF-Give Your Past A Future, der er et 3-årigt projekt med det formål at registrere og finde helleristningssten i Vordingborg kommune.

www.dkconline.dk er det muligt at se hvad der er blevet fundet af stort og småt et hvilket som helst sted i landet. DKC eller Det Kulturhistoriske Centralregister har skiftet navn til Fund og Fortidsminder. Det har været frit tilgængeligt på nettet siden 2003 og der er lige nu et udviklingsarbejde i gang med hjemmesiden, så der bl.a. kommer flere søgemuligheder.

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post8

Bag stensætninger

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Wed, June 25, 2008 09:17:56

Blog ImageIndimellem sker der noget uventet, således også en dag hvor tilsynet med de fredede fortidsminder var nået til Gisselfeld Kloster lidt syd for Haslev. Man var i gang med restaurering af stensætningerne omkring borgbanken. Stensætningerne er fra slutningen af 1800-tallet og også fredet, så istandsættelsen skete med kyndig hånd. Det kunne konstateres, at der bag stensætningerne var arkæologiske forekomster, der skulle registreres. Forekomsterne bestod mest opfyldslag og udsmidslag fra 16- til 1800-tallet. Det nuværende Gisselfeld blev påbegyndt i 1527. De ældste hovedbygninger stod færdige i 1575, og den yngste tilbygning i slutningen af 1600-tallet. Mange steder er herregården bygget ovenpå det middelalderlige voldsted, men ikke alle. Gisselfelds middelalderlige voldsted ligger ca. 1,5 km nord for det nuværende, og er også fredet. Bygningerne på det middelalderlige Gisselfeld blev revet ned, da man begyndte opførelsen af det nye og på den tid mere tidssvarende Gisselfeld.

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post7

Nye og gamle

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Mon, June 16, 2008 16:13:33

Blog ImagePeuw - det tog heldigvis kun et par minutter at finde et foto med sne på. Når solen skinner og varmer, som den har gjort længe, så kan det være rart at køle lidt af med et sne-foto - det virker næsten ligeså godt som at spise en is!

Højen på fotoet er fra Merret skov, der ligger lige ved siden af Knuthenborg Safaripark. Merret skov hører til Knuthenborg gods.

Der er blevet ført tilsyn med alle de fredede fortidsminder i Lolland kommune, dvs. 447. Derudover er der blevet indstillet ca. 30 ”nye” fortidsminder til fredning. Blandt disse ”nye” gamle fortidsminder er de fleste gravhøje, men der er også voldsteder og langhøje iblandt. Den ene af langhøjene ligger i skov i Knuthenborg park.

Næstved kommune er den næste, hvor der vil blive ført tilsyn med de fredede fortidsminder. Måske vil der også dér dukke ”nye fortidsminder” op?

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post6

Fortidsminder og fredning

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Mon, June 09, 2008 11:35:01

Blog Image

Der er knap 30.000 fredede fortidsminder i landet. Af disse knap 30.000 fortidsminder er ¾ høje og, dysser og jættestuer. Det kan lyde af mange, men det er blevet anslået at der kun er ca. 10 % tilbage af hvad der har været af høje, dysser og jættestuer. Allerede i 1809-11 bliver de første 200 fortidsmindet fredet efter indberetninger fra præster til Commisionen til Oldsagers Opbevaring, dét der senere bliver til Nationalmuseet. Der sker en løbende indberetning af fortidsminder, således at der i 1935 er fredet ca. 7500. Med Naturfredningsloven i 1937 bliver jordfaste fortidsminder fredet generelt og det er siden da, at antallet af fortidsminder, der er fredet, er blevet til knap 30.000. Kulturministeriet har ansvaret for de fredede fortidsminder. Hvis man ønsker at bygge eller lave andre ændringer i landskabet indenfor 100m fra et fredet fortidsminde, så skal der søges om dispensation herfor hos kommunen. Lovgivningen tilgodeser både selve fortidsmindets bevarelse og at landskabet omkring det. Fotoet ovenfor viser den fredede "Hyldehøj", der er en af de meget få bevarede jættestuer på det sydlige Lolland.

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post5
Next »