FortidsmindeBlog

FortidsmindeBlog

FortidsMindeBlog fra Museerne Vordingborg

Velkommen til vort lille bulletinboard fra fortiden. Her kan du finde ugentlige beretninger fra arbejdet i felten.

Hvis du har input, spørgsmål eller tips - er du velkommen til at kontakte os.
For at skrive kommentarer skal du indtaste dit navn eller alias samt afskrive den automatiske genererede kode.

God fornøjelse!

Mere om nye og gamle

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Wed, October 01, 2008 14:16:41

Blog ImageMange af de fredede fortidsminder ligger i skove, hvor de ikke er så nemme at få øje på som de fortidsminder, der ligger på marker. Der er offentlig adgang til de fleste skove i landet. I mange privatejede skove må man færdes på skovvejene, men ikke bevæge sig ind i skoven, hvorfor man i skovene må nyde de fortidsminder, der kan ses fra skovvejene. Nogle fortidsminder kan være lidt svære at få øje på fx gamle diger og marksystemer og mindre høje. Med kun 8 m i diameter og 0,5 m i højden er den lille gravhøj på billedet ikke så let at få øje på under det høje græs.

Den også i fredningssammenhæng flittige Viggo Nielsen besøgte, undersøgte og beskrev mange fortidsminder i hele landet, og også en del i Næstved kommunes område. Bl.a. har han for ca. 25 år siden beskrevet forhistoriske marksystemer - eller oltidsagre som de også kan kaldes - i en skov tilhørende Næsbyholm slot. Tilsynet med de fredede fortidsminder vil forsøge at genfinde de oldstidsagre, som Viggo Nielsen har beskrevet, og evt. indstille dem til fredning. Læs nærmere i bloggen i løbet af efteråret. Kender du til et fortidsminde, der ikke er registreret eller fredet, så er du meget velkommen til at kontakte Museet, så undersøger vi det nærmere.

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post10