FortidsmindeBlog

FortidsmindeBlog

FortidsMindeBlog fra Museerne Vordingborg

Velkommen til vort lille bulletinboard fra fortiden. Her kan du finde ugentlige beretninger fra arbejdet i felten.

Hvis du har input, spørgsmål eller tips - er du velkommen til at kontakte os.
For at skrive kommentarer skal du indtaste dit navn eller alias samt afskrive den automatiske genererede kode.

God fornøjelse!

Ore-stenen i Tybjerg skov

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Mon, March 09, 2009 14:14:52

Ore-stenen er en fredet sagnsten. Den over 2,5 m høje østlige side af stenen er lodret, og i den er indhugget initialer og årstal over ejere af Tybjerggård fra 1291 frem til nu.

Der knytter sig en del sagn til denne sten bl.a. en troldheks smed stenen fra et klokketårn; en trold ved Averisi har kastet den efter Tybjerg kirketårn, men stenen kom for langt; en trold ved Lidemark har kastet stenen mod Herlufmagle Kirke, men stenen kom for langt; kæmpen i Tybjerg ragede uklar med sin kollega i Herlufmagle og smed den store sten efter ham, men den faldt i skoven. Han blev da så rasende over forbieren, at han døde af det, og det samme skulle ske for enhver, der skader stenen; karle og piger fra egnen har engang haft dans og lystighed på stenen; og sidst at stenen er kastet af en trold i Østerskov ved Glumsø efter Tybjerg Kirke. Man kan sige om fortidens trolde og hekse, at selvom de havde styrken til at kaste med store sten, så var det sjældent, at de kastede så præcist, at de faktisk ramte det, de sigtede efter.

Stenen står ved en skovsti mellem to bakker, og der er offentlig adgang til skoven.

Sagn = kort mundtlig (og senere nedskrevet) beretning om en begivenhed som siges at have fundet sted engang.

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post20