FortidsmindeBlog

FortidsmindeBlog

FortidsMindeBlog fra Museerne Vordingborg

Velkommen til vort lille bulletinboard fra fortiden. Her kan du finde ugentlige beretninger fra arbejdet i felten.

Hvis du har input, spørgsmål eller tips - er du velkommen til at kontakte os.
For at skrive kommentarer skal du indtaste dit navn eller alias samt afskrive den automatiske genererede kode.

God fornøjelse!

Pleje og sommer

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Fri, May 30, 2008 10:56:40

Blog ImageEn af opgaverne i forbindelse med tilsynet med de fredede fortidsminder er at vurdere om et fortidsminder bør plejes. Blandt andet ses der på vegetationen på og omkring fortidsmindet. På billedet ovenfor ses en gravhøj ved Hårlev på Stevns. Der er et godt bunddække af græs, hvilket er med til forhindre erosion af fortidsmindet. Der ses også enkelte mindre træer, dog ikke flere end at fortidsmindet fremstår klart som en høj i landskabet. Større løvtræer på høje kan udgøre en risiko for, at et fortidsminde bliver delvist ødelagt. Dette sker hvis træet vælter under stormvejr, hvorved roden kan trække arkæologisk materiale op. Hvis der står større løvtræer i nærheden af høje kan det have den fordel, at skyggen fra disse træer forhindrer opvækst af krat.

Om sommeren kan der være svært fremkommeligt i skove og i det åbne land vokser markernes afgrøder, hvorfor der ikke udføres så mange tilsyn om sommeren som om vinteren. Man kan dog følge med i museets udgravninger her: http://www.museerne.dk/content/dk/forskning/arkaologi/udgravninger

  • Comments(0)//fortidsmindeblog.museerne.dk/#post4