FortidsmindeBlog

FortidsmindeBlog

FortidsMindeBlog fra Museerne Vordingborg

Velkommen til vort lille bulletinboard fra fortiden. Her kan du finde ugentlige beretninger fra arbejdet i felten.

Hvis du har input, spørgsmål eller tips - er du velkommen til at kontakte os.
For at skrive kommentarer skal du indtaste dit navn eller alias samt afskrive den automatiske genererede kode.

God fornøjelse!

Hvad hedder den?

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Tue, November 25, 2008 14:13:31

Blog Image

Der er de storslåede, de kongelige, de uhyggelige, de sjove og flest af dem, der ikke hedder noget, men bare har ligget der i flere tusind år. Maglehøj er der flere høje, der kaldes, og de er som regel store idet ordet magle i ældre dansk havde betydningen stor. Ved Urne ligger den 5m høje Maglehøj, der også var også kendt som Guldhøj i 1876. Blandt de kongelige findes Kong Asgers høj på Vestmøn og på Lolland ligger både Kong Svends høj og Kong Knuds høj (se også blog post 12). Ved Tybjerglille kan man besøge Galgebakken - hvis man tør… En langdysse ved Næsby hed førhen Tovetittehøj, men nu kaldes den bare Tovetit. Tovetit er den langdysse, der er gemt under træerne på fotoet. Spegedynen er et voldsted fra middelalderen; det var Gisselfeld før det nuværende Gisselfeld blev opført. Petershøj ligger tilfældigvis lige ved Petershøjvej i Hjelmsølille bakker. På Mont Blanc i Næsbyholm storskov ligger der 20 gravhøje. Ved Syvhøje i Viemoseskoven er der faktisk 11 fredede fortidsminder, hvoraf den ene er en 30 m lang langdysse. Der er mange flere fortidsminder, der har deres eget navn… Kræmmerhøj, Assenhøj, Rynkebjerg, Storkebjerg, Langhøj… Derudover findes der kaldenavne for steder, der ikke har et officielt stednavn såsom fx Bilka-dyssen.

Om stednavne i Danmark se fx Bent Jørgensens Stednavneordbog fra 1994.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.