FortidsmindeBlog

FortidsmindeBlog

FortidsMindeBlog fra Museerne Vordingborg

Velkommen til vort lille bulletinboard fra fortiden. Her kan du finde ugentlige beretninger fra arbejdet i felten.

Hvis du har input, spørgsmål eller tips - er du velkommen til at kontakte os.
For at skrive kommentarer skal du indtaste dit navn eller alias samt afskrive den automatiske genererede kode.

God fornøjelse!

Sådan omtrent ser det ud

Blogs på Museerne.dkPosted by Birgitte Fløe Jensen Thu, January 08, 2009 09:19:38

Sådan cirka ser det ud, når der bliver ført tilsyn med de fredede fortidsminder. På fotoet er fortidsmindet ved at blive målt op med computeren, der har indbygget GPS-funktion. Derudover bliver fortidsmindet dokumentet med oversigtsfoto og detailfotos ligesom eventuelle overtrædelser af Museumsloven også bliver noteret og fotograferet. I computeren findes desuden et topografisk kort i målestoksforholdet 1:25.000, et historisk kort (opmålt 1842-1899), luftfotos samt andre nødvendige oplysninger såsom fredningsteksten. Fredningsteksten beskriver hvilken type fortidsminde, der er fredet, fortidsmindets dimensioner og hvis det har særlige karakteristika. En gravhøj fra bronzealderen kan fx være beskrevet som værende 1,5 m høj, 12 m i diameter, med 4 bevarede randsten mod nordvest og en mindre nedgravning på 1x1x0,5m på den sydlig del af højfoden. Den imponerende dysse på fotoet har følgende stednr. 050203 sbnr. 6. Dertil har dyssen et fredningsnummer, der sammen med andre oplysninger om dyssen kan ses ved at klikke på linket til Kulturarvsstyrelsens database Fund og Fortidsminder. Dyssen ligger ved Bårse på Sydsjælland.

Blog Image

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.